Du er i: Klínovec MeadowsOm TjekkietSkikke og traditioner

Højtider og skikke

Nogle af højtiderne fejres på en lidt anden måde end i Danmark, som f.eks. påsken der byder på en festlig og anderledes tradition.

På selve påskedag er der en speciel tradition med at manden skal smække sin kone bagi med flettede pilegrene, der kan minde om en pisk. Den hedder en pomlázka og har flotte kulørte bånd hæftet på grenene. Han skal smække konen eller kæresten med den på påskedag inden kl. 12 middag, men hun kan stoppe det ved at forære ham et fint, dekoreret påskeæg. Men manden skal huske deadlinen - inden kl. 12 middag, for ellers får hun fornøjelsen af at smide en spand koldt vand i hovedet på ham. Traditionen skal ses som en kærlighedserklæring og i ugerne op til traditionen er der også gang i salget af smukt dekorerede påskeæg i utallige udgaver.

Julen fejres med en noget anden julespise end vi er vant til - nemlig ferskvandsfisken karpen. Den serveres enten kogt eller stegt. Juleaften er det ikke julemanden der deler gaver ud til børnene, men derimod Jesus-barnet.

En meget hyggelig skik, som kan være værd at opleve er landsbyskikken páleni Carodejnic. Enhver landsby skal bygge et kæmpe bål d. 30 april, og der er ofte konkurrence nabobyerne imellem om, hvem der kan bygge det største. Formålet har fra gammel tid været at skræmme mulige hekse væk fra markerne, som ellers kunne tænkes at ødelægge markerne med forbandelse.